ViZARTS

VIZARTS 2.0 LAB II:

REAL-TIME FILMMAKING & VIRTUAL PRODUCTION

- SÅDAN UDNYTTER DU VIRTUELLE LOCATIONS PÅ STORSKÆRME I DINE EGNE PRODUKTIONER

a937d96c-e7a3-c717-f960-824f732ee77d

Event Description

Kunne du tænke dig at arbejde hands-on med de allernyeste virtuelle produktionsteknikker og afprøve mulighederne med “Final Pixels in Camera” – hvor sets og locations består af fotorealistisk 3D grafik på storskærme som baggrunde, så der ikke skal bruges tid på post-arbejde?

Så har du nu mulighed for at ansøge om at være med på ViZARTS’ næste gratis workshop, som løber af stablen 28 April (introduktion: 16-21) samt 10-12 Maj (produktion:9-17).
Her får du den unikke mulighed for selv at prøve kræfter af med Virtual Production og Real-Time filmmaking teknikker, som f.eks. er blevet anvendt til at producere Star Wars: The Mandalorian & Boba Fett. 
Som deltager bliver du undervist i de nye produktionsformer og får mulighed for at producere en kort fortælling sammen med et udvalgt produktionshold.

Workshoppen er for dig, som er interesseret i at udnytte fremtidens visuelle teknikker og fortælleteknikker i dit eget arbejde. Målet er at give dig en realistisk indsigt i mulighederne ved Virtual Production i et dansk produktionsmiljø.

Sammen med ViZARTS’ tekniske eksperter kommer du til at arbejde med real-time værktøjer i game-engines.  Vi skal sammen fortælle en historie i et givent univers. Derfor bliver det nødvendigt under pre-produktionen at opbygge en digital 3D scenografi, samt at sætte virtuelt lys og kameravinkler. Denne virtuelle location afvikles så under optagelserne i real-time på en storskærm. Foran skærmen skal skuespillere interagere med den fysiske scenografi, belyses korrekt og filmes med et bevægeligt kamera hvor placeringen trackes. Se et eksempel HER

Udfordringen er at udfordre filmsproget og producere en engagerende, filmisk fortælling på tre dage, så derfor er det nødvendigt at resultatet af optagelserne er “Final Pixels in Camera”.

Det udvalgte hold kommer til at arbejde sammen med eksperter, som står for alt det tekniske og for at bygge de virtuelle 3D scenografier, locations og rekvisitter. Du behøver derfor ikke at have viden omkring teknologierne for at deltage – men derimod være klar på at bidrage med den erfaring, som du allerede har inden for dit eget arbejdsområde.

Det vigtigste er at du er villig til at give slip på de traditionelle produktionsformer, at være klar til at eksperimentere og at du vil være med til udforske, hvor langt vi kan nå med en produktion på bare fem dage.

Workshoppen er gratis og inkluderer forplejning og forfriskninger. 

Læs mere om workshoppen her: 
ViZARTS 2.0 Lab II: Virtuelle Locations på Storskærme | Facebook

Ansøg og se de specifikke kriterier i ansøgningsmaterialet her: 
https://tinyurl.com/Vizarts2LabII 

Vi ser frem til din ansøgning og til at udforske fremtidens produktionsformer sammen med dig og holdet.

Mange hilsner 
ViZARTS holdet

—-
ViZARTS er støttet af:
Nordisk Film Fonden
SMILE Lab (Samsung Media Innovation Lab for Education)
Aalborg Universitet, København – Medialogi uddannelsen

——-
Følg med her, hvor vi løbende opdaterer information om vores workshops og meget mere:
https://www.facebook.com/groups/VIZARTS

https://vizarts.aau.dk/